Stemmeurnerne står klar den 13. November

Det har været en formiddag med mange rygter. De er nu bekræftet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har udskrevet valg tirdag den 13. november 2007.

Anders Fogh udtalte ved sin tale i Folketinget, at årsagen til valget er den kommende kvalitetsreform. Statsministeren ønsker en bred aftale. Regeringen vil ikke deltage i en overbudspolitik, og den ønsker en ansvarlig økonomisk politik. Han er bange for at valgspekulationer vil sætte den ansvarlige politik over styr, og derfor udskriver han valget nu.

Indenrigsminister Per Stig Møller har afbrudt sin rejse i Thailand, og miljøminister Connie Hedegaard måtte i al hast forlade et vigtigt klimamøde i Indonesien, for at komme hjem til valgkamp i Danmark.

Ny Alliance har endnu ikke navne på alle kandidaterne i den nordjyske storkreds. De holder møde i aften.

Se meget mere om valget i vores aftenudsendelse, som i dag er udskudt til klokken 20.00.


Seneste nyt

fra Nordjylland