Stenalder-smykke fundet på stranden ved Løkken

02:11

1 af 4

En amatørarkæolog har gjort et usædvanligt fund på stranden ved Løkken.

Vendsyssel Historiske Museum har modtaget et usædvanligt rav-smykke.

Det blev afleveret til museet af amatør arkæologen Claus Møller, som havde fundet det på stranden ved Løkken.

Smykket har indboret ornamentik på begge sider og er dateret til jægerstenalderen. Museet vurderer, at det formentlig har fungeret som mere end blot en smuk pyntegenstand. Måske en slags amulet.

Sammen med ravstykket fandt Claus Møller en lille perle af rav. Men om de to ting har noget med hinanden at gøre vides ikke.

Claus Møller har desuden afleveret en velbevaret bronze celt fra yngre bronzealder. En celt er en lille økse. Men det fund blegnede altså ifølge museet en smule ved siden af fundet af rav-smykket.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord