Stjernekok udgiver bog om mad fra Ruths Hotel

I bogen Ruths Hotel præsenteres hotellet, kokken og den særlige atmosfære, der hersker her. Bogen er spækket med opskrifter på fisk og skaldyr, supper, kød, fjerkræ, grønt og desserter sammen med opskrifter på brød, marmelader og søde kager.

I Skagen ligger det legendariske Ruths Hotel. Stedet oplevede en gennemgribende renovering i 2004, og stjernekokken Michel Michaud var oplagt som manden, der skulle løfte hotellets gastronomiske profil ind i fremtiden.

Hans store kærlighed til de friske råvarer driver stadig værket, ligesom respekten for stedets og årstidens særpræg står centralt i køkkenet på Ruths Hotel.

Edit Moltke-Leth har skrevet bogens stemningsfulde præsentation af hotellet.
Hun har som erfaren værtinde bistået Michaud i udarbejdelsen af opskrifterne.

Michel Michaud er en af Danmarks mest anerkendte kokke. Han har tidligere stået i spidsen for Falsled Kro, restaurant Kong Hans og restaurant Marie Louise i Odense.

Edit Moltke-Leth er erhvervspsykolog, forfatter og aktiv foredragsholder med eget firma.
Har tidligere udgivet kogebogen Sommermad i Skagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland