Stort overskud i Spar Nord

Spar Nord har netop offentliggjort regnskabet for 2013, der er det bedste resultat i seks år.

Et resultat før skat på 670 millioner kroner. Det svarer til en fremgang på 130 procent. Det flotte regnskab vækker glæde hos Spar Nords direktør, Lasse Nyby.

- Der er flere grunde til det positive regnskab. Vores fusion med Sparbank er blevet integreret, vi har fået 10.000 nye kunder og vores nedskrivninger falder, siger Lasse Nyby til TV2/Nord.

Spar Nords udlån er faldet med 1,1 milliarder kroner. Men Lasse Nyby forsikrer, at banken gerne vil låne flere penge ud.

- Vi vil gerne låne flere penge ud, men de private sparer på pengene og virksomhederne holder også lidt mere på deres penge, siger Spar Nord- direktøren.


Seneste nyt

fra Nordjylland