Stortalent i semifinalen

Frederikshavn Golfklubs kun 13-årige Daisy Nielsen kvalificerede sig lørdag overraskende til semifinalerne i DM i hulspil for damer.

I ottendedelsfinalerne vandt Daisy 2-0 over Line Krejberg, Kokkedal. I kvartfinalerne imponerede den unge frederikshavner med en sikker 4-3 sejr over Trine Baun Mortensen, Silkeborg, der ellers var seedet til semifinalerne.

I semifinalerne søndag formiddag skal Daisy Nielsen møde Sara Monberg, som er seedet til finalen. Sara Monberg, Juelsminde, er nr. tre på den danske rangliste.

- Jeg kan ikke blive ved med at finde ord for Daisys resultater i denne sæson. Det er dybt imponerende. Hun bliver ved med at overraske positivt, og nu krydser vi selvfølgelig fingre i morgen. Alt kan se, vurderer Frederikshavns Golfklub træner, Søren Jensen.

DM spilles i Trehøje Golfklub ved Vildbjerg.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord