Sundhedscoach: Tre tip til tømmermændene

02:18

Sundhedscoach Pernille Steenbergs tre bedste bud på hvordan man hurtigt kan få bugt med tømmermændenene

Foto: TV2 Nord

1 af 2

Selvom kroppen skriger på junkfood og sodavand, så findes der et sundere alternativ til at komme tømmermændene til livs.

Dit hovede er ved at eksplodere, din mund er tør som Saharas ørken og din krop vil foretrækker at forbliver liggende. Det er årets første dag, og du har tømmermænd fra nytårsaften.

For langt de fleste danskere vil denne situation resultere i nemme og usunde løsninger, men her får du sundhedscoach, Pernille Steenbergs sunde alternativ til at komme ordenligt i gang med 2016.

- Det er første januar, og skaden er formentlig sket. Vi har ondt i hovedet, vi har masser af tømmermænd og en af årsagerne til det er dehydrering, siger Pernille Steenberg og fortsætter.

- Helt basis, når man skal have genoprettet sin væskebalance, så er det jo vand, det handler om. Hvis man har lidt mere overskud, så kan man jo tage nogle af de frugter og grøntsager, som man har liggende og presse sig en rigtig dejlig juice, så kan det jo være, man kan lade colaen stå, for den får man ikke så meget ud af.

Når du har fået slukket tørsten, og den værste kvalme har er forsvundet, så melder sulten sig.

- Vi kan jo lige så godt erkende, at når vi har tømmermænd, så hungrer vi efter salt, fedt, junk og mad helt generelt, men der findes alternativer til det, som vi skal ud at køre efter, og alternativer, der hjælper kroppen med energi og til at komme sig, siger Pernille Steenberg.

Det sunde alternativ behøver ikke være svært. Det kan faktisk gøres ganske simpelt.

- Det er vigtigt, at det er noget, der mætter, så man kan få lagt en god bund, det er vigtigt, at det er nemt, og så har vi det behov, at maden skal smage af noget. Det kan vi imødegå ved at krydre vores mad med chili, hvidløg og ingefær, siger Pernille Steenberg.

- Sidste råd handler om motion, men hvis den eneste aktivitet på årets første dag er skihop i fjernsynet, så skal man ifølge Pernille Steenberg ikke fortvivle i kampen mod tømmermændene.

- Heldigvis kan vi i år glæde os over, at der for de fleste af os er et par ekstra fridage, og så kan man i hvert fald få hvilet ud og få noget frisk luft. Så går det over om nogle dage, slutter Pernille Steenberg.

Pernille Steenberg er i dag selvstændig sundhedscoach, og hun har arbejdet med sundhed og velvære i over 25 år.

Flere nyheder fra TV2 Nord