TV2 Nord

Svensker til AaB Ishockey

AaB Ishockey har skrevet kontrakt med Jens Karlsson, der har to svenske mesterskaber med V. Frölunda og 244 kampe i Eliteserien på sit CV.

AaB Ishockey er i fuld gang med opbygningen af næste sæsons trup, og der nu har 15 navne på plads.

Seneste bidrag er den 25-årige forward Jens Karlsson, der udover sine mesterskaber og mange kampe i Eliteserien blev drafted i første runde til NHL i 2001 af Los Angeles Kings.

Tillige er Jens Karlsson noteret for fire A-landskampe for Sverige, og sportsdirektør Ole Nielsen er særdeles tilfreds med den seneste tilgang til AaB-truppen.

- Det er en rigtig dygtig og fysisk stærk spiller, som vi her har sikret os, fortæller Ole Nielsen.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord