Syv udlændinge anholdt for tricktyveri

Torsdag blev fire personer anholdt for tricktyverier i Hjørring. Og i Fjerritslev blev der anholdt tre personer, der også formodes at stå bag tricktyverier.

I alt blev der torsdag anholdt syv tricktyve rundt om i Nordjylland. Det oplyser Bent Højgaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

Fire udenlandske personer blev anholdt for at have udført et tricktyveri i Metropol i Hjørring. Tre kvinder og en bulgarsk mand skulle have frarøvet en ældre person sin pung. Derefter skulle de eftersigende have udnyttet personens dankort. De fremstilles i grundlovsforhør fredag. 

I Fjerritslev blev tre mænd også anholdt for tricktyveri torsdag. Det var blandt andet i SuperBrugsen i Fjerritslev. Gerningsmændene her er også udenlandske og henholdsvis 20, 25 og 27 år gamle. De bliver også fremstillet i grundlovsforhør i retten i Aalborg fredag.


Seneste nyt

fra Nordjylland