Tændte op i tilmuret pejs

Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

En mand fik i går aftes en overraskelse, da han ville tænde op i pejsen og opdagede at skorstenen var muret til.

Boligforeningen havde glemt at fortælle manden, at de havde muret skorstenen til.

Så da han i går aftes ville hygge sig ved sin knitrende pejs, var glæden kortvarig. For i løbet af kort tid var hele lejligheden på Maren Turis Gade i Aalborg fyldt med røg.

- Man prøvede at evakuere flere brandalarmer, og det giver en del aktivitet ved politiet og brandvæsenet. Så vi får sendt en hel masse patruljevogne derind, og vi kan kun konstatere, at der er røgudvikling og ikke rigtig nogen brand, indtil vi så finder ud af, hvad der er sket. Så røgen kunne kun komme et sted hen, og det var ud i bygningen, siger Vagtchef Per Jørgensen.

Ingen kom til skade, men det gav politiet og brandvæsenet lidt at se til.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord