Tamponer med posten

02:28

Hvis man synes, det er for pinligt eller bare ikke gider de månedlige indkøb af bind og tamponer, så kan man abonnere og få produkterne sendt med posten.

1 af 2

Er det pinligt eller bare meget privat, at købe hygiejnebind og tamponer? Det mener en del kvinder at det er, og på den bagrund har et nordjysk firma nu startet en ny netbutik.

Rikke Kristensen har arbejdet på at udvikle konceptet bag pigepakken.dk i et lille år.

- Vores undersøgelser viste, at der er et uopdyrket marked for tamponer, bind og trusseindlæg på nettet. De piger vi talt med, gav udtryk for at det både kan være pinligt, men i hvert tilfælde er meget privat at købe, fortæller hun til TV2/Nord.

Martin Kjølhede er iværksætter. og en mand der lytter til sin kone. Det var nemlig hende der gav ham idéen til webshoppen:

- Det var på en ferie i Tyskland, hvor hun købte en masse tamponer med hjem, fordi de er billigere end i Danmark. Så kom vi til at tale om det, og hun fortalte, at det var meget normalt at dække dem til med en pose, når man handlede i Føtex, for det var lidt pinligt at købe. Og så tænkte jeg: det må man kunne gøre smartere!

Som tænkt, så gjort: pigeshoppen.dk åbnede for kunder for godt fjorten dage siden, så nu er det blevet lidt nemmere at være kvinde på dén tid af måneden.

Hjemmesiden er bygget op både som almindelig webshop - og som abonnements-service, hvor kunderne én gang om måneden, få dage inden menstruationen, modtager en diskret pakke med deres foretrukne produkter - og en lille samling ekstragaver oveni.