Teenagere stjal tøj

Foto: Thomas Gaardsmand

To unge mænd gik på rov i tøjbutik i Frederikshavn.

Tøjbutikken Ninety-Nine på Danmarksgade i Frederikshavn blev mandag omkring klokken 23.30 udsat for indbrud.

Det er tilsyneladende to meget unge mænd, der er brudt ind i butikken, hvor de har forsynet sig med en mængde tøj. Hvor meget de i alt er kommet afsted med, har man ikke kunnet opgøre.

- De knuste en rude i butikkens hoveddør og fik adgang til butikken. Da vi kom frem, var de undløbet fra stedet og vi mister sporet efter dem ved Rådhusstrædet, hvor vi tror, de er steget ind i en bil. Der finder vi i hvert fald par trøjer og et nogle bukser, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Åge Petersen.

Indbrudstyvene beskrives som cirka 16 år og almindelige af bygning. Den ene bar ved indbrudet en blå dunjakke med hætte og en bred hvid stribe på ryggen. Han havde mørke sko med en hvid sål på. Politiet har ikke noget signalement af den anden gerningsmand.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord