Tidligere ansatte ved Kærkommen skal kigge langt efter løn

Lønmodtagernes Garantifond vil ikke betale løn til de tidligere ansatte ved det konkursramte hjemmeplejefirma Kærkommen. Aalborg Kommune vil heller ikke betale.

Lønmodtagernes Garantifond vil ikke udbetale den manglende løn til de tidligere ansatte ved det nu konkursramte hjemmeplejefirma Kærkommen.

Mange af de tidligere ansatte hos Kærkommen fik efter konkursen arbejde hos Aalborg Kommune. Derfor meddeler Garantifonden, at de vælger at følge kurators vurdering og betragte det som en virksomhedsoverdragelse. Det betyder altså, at det er Aalborg Kommune, der skal betale den manglende lønnen.

- 'Kurator vurderer, at dit ansættelsesforhold er overdraget til Aalborg Kommune. Det betyder, at det er Aalborg Kommune, som skal betale din løn mv.' Sådan bliver der skrevet på LG's hjemmeside.

Aalborg Kommune er dog både overraskede og forbløffede over den meddelelse. De gør det klart i en pressemeddelelse, at de ikke har fået Kærkommens tidligere ansatte overdraget, og at der derfor ikke kan være tale om virksomhedsoverdragelse.

De mener i stedet, at de ansatte de tidligere medarbejdere hos Kærkommen under normale ansættelsesforhold. Det er derfor i følge Aalborg Kommune 'naturligt, at et antal af disse medarbejdere tidligere havde været ansat ved Kærkommen'.

Det er på altså t ingen, der vil påtage sig at betale de tidligere Kærkommen ansattes løn.

Det er endnu ikke afgjort, hvem der står med regningen på den manglende løn til de tidligere Kærkommen ansatte, der fik job i Hjørring.


Seneste nyt

fra Nordjylland