Til Nordkap og tilbage igen med 25 km i timen

Traktoren er fra 1958 og har kun 17 hestkræfter Foto: Sofie Bock Troelsen

Turen er optegnet. Men Gunther Ingwarsen har kurs mod Nationalpark Thy Foto: Sofie Bock Troelsen

Gunther Ingwarsens tur på Hovedvej 11 skabte en del kø ved strækningerne med dobbeltoptrukne linjer Foto: Sofie Bock Troelsen

Gunther Ingwarsen er 77 år Foto: Sofie Bock Troelsen

1 af 4

En 77-årig nordtysker kører i disse dage rundt i Nordjylland en lille grøn traktor, der kun har 17 hestekræfter. Men det stopper ham ikke fra at køre på campingtur til Nordkap i Norge.

Hvis man har kørt rundt nord for Limfjorden i dag, kan man måske have været fanget bag en ældre grøn traktor med en campingvogn spændt på. Her til formiddag fangede vi den nordtyske Gunther Ingwersen på 77 år, som sidder bag rettet i den ældre traktor.

Den lille grønne traktor er fra 1958 og af mærket Fendt. Den har kun 17 hestekræfter, og derfor kan han kun køre 25 km på sin lange, langsomme rejse til Nordkap og tilbage igen.

Da vi stoppede ham i dag, var han på vej gennem Danmark hjem til Langenhorn 25 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Han har ellers en lang tur til Nordkap gennem Norge, og hjem gennem Sverige bag sig. En tur, der startede den 7. maj i år.

Stoppet i Sverige

Gunther Ingwersen er først kommet til Danmark i dag. Torsdag nat tilbragte han i Göteborg. På turen gennem Sverige blev han stoppet hele tre gange af politiet, eftersom han kørte på ensporede svenske motorveje og skabte kø.

Politiet ville gerne hjælpe den ældre nordtysker med at indstille GPS, der dog er med i traktoren, så han blev dirigeret udenom de svenske motorveje, men måtte efter tredje gang opgive og dermed lade Gunther fortsætte med 25 km i timen.

Gunther Ingwersens kone er fra Norge, og det er derfor han har et specielt forhold til landet. Konen er dog hjemme i den tyske by, for hun gider ikke sådan en lang tur. Gunther har selskab af en makker, som dog stadig er tilbage i Sverige.

Gunther Ingwersen er nu på vej ud af hovedvej 11 ud til Nationalpark Thy, hvor han vil sove i nat.

Se flere billeder af Gunthers Ingwersens tur forbi Aabybro ved at trykke næste ovenfor.

Flere nyheder fra TV2 Nord