Topryttere deltager i istølt

Der er flere topryttere i tølt på deltagerlisten når Istølt Winthermatch 2016 løber af stablen på lørdag. En af dem er den seksdobbelte verdensmester i tølt.

Konkurrencen til Istølt Winthermatch 2016 i Frederikhavn på lørdag er skarpere end nogensinde. Nogle af de bedste ryttere og heste fra Skandinavien deltager i konkurrencen. Jóhann Rúnar Skúlason er en af dem. Han er seksdobbelt verdensmester i tølt, og har været ude for at prøven isen før konkurrencen.

- Isen må ikke være alt for kold, hård eller glat, så bliver hestene lidt bange. De skal føle sig sikker. Den må hverken være for blød eller for hård. Sådan som den er nu, det er perfekt, fortæller Jóhann Rúnar Skúlason, efter en tur på isen.

Følg med

TV2 Nord sender fra Istølt Wintermatch 2016 i Frederikshavn på lørdag. Følg med på TV2 Nord Salto eller online på tv2nord.dk fra klokken 19:30.

Bare det at være i Iscenter Nord i Frederikshavn og tage en tur rundt på isen får ham i stemning til lørdagens konkurrence. Selvom der er flere topryttere i konkurrencen, så er Jóhann Rúnar Skúlasons mål klart – han går efter at vinde.  

Hør mere om lørdagens istøltkonkurrence i Nordjylland LIVE torsdag klokken 19.30.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland