Total protestlejr lukker

00:39

Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)

1 af 2

Total Protest Camp lukker den 30. september, men arbejdet imod fracking i Danmark fortsætter.

Total protestlejren imod skifergasboringer i Dybvad lukker onsdag den 30. september. Til den tid har lejren eksisteret i 428 dage.

Protestlejren lukker, fordi det franske energiselskab Total nu permanent har lukket deres boreplads i Vendsyssel, hvor de har lavet prøveboringer efter skifergas..

I en pressemeddelelse slår repræsentant fra lejren Anne-Marie Kristensen dog fast, at arbejdet mod fracking i Danmark vil fortsætte i de mange "Skifergas Nej Tak-grupper", der er rundt om i Danmark.

- Man skal stoppe mens tingene kører godt, og vi kan kun sige, at det har været 428 dage, hvor vi med stolthed kan sige, at vi gjorde en forskel, skriver hun.

Kystmuseet i Sæby overtager Total Protest Camps udekøkken, skilte, bannere, gæstebøger og andet, så lejren ikke går helt i glemmebogen.

Flere nyheder fra TV2 Nord