Trailer spærrede E45 ved Svenstrup

E45 var spærret i begge vognbaner efter at en billist mistede herredømmet over sin bil med trailer. Opdateret.

E45 ved Svenstrup var onsdag eftermiddag spærret i begge vognbaner efter at en billist omkring klokken to mistede herredømmet over sin bil med trailer og snurrede rundt.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Vagtchef Henrik Beck mener, at det måske er det glatte føre, der er skyld i ulykken.

Føreren af bilen er ikke kommet alvorligt til skade, men er sendt til traumecenteret på Aalborg Sygehus.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord