Travlhed hos Falck

Sneen har skabt travlhed hos Falck i Nordjylland. Siden klokken 06.00 mandag morgen, er de blevet kaldt ud til 308 assistancer indtil videre.

Vinteren skaber trafikale problemer, og det har de kunnet mærke hos Falck i Nordjylland. De er i alt blevet kaldt ud til assistance 308 gange siden tidligt mandag morgen, det fortæller Peter Frandsen, daglig leder ved Falck, Nordjylland.

Der er et problem, som har voldet mange bilister problemer. De kører nemlig fast i sneen. 130 gange har Falck måttet rykke ud og trække biler fri.

Udover de mange fritrækninger, så har folk haft brug for Falcks assistance til at starte bilerne, skifte dæk og låse bildøre op.   


Seneste nyt

fra Nordjylland