Travlhed hos taksatorerne

Nordjyderne stod i kø ved forsikringsselskaberne fra morgenstunden.

Hos Himmerland Forsikring i Aars var alt mandskab kaldt ind allerede klokken 7 for at tage imod skadesanmeldelser.

- Det har været vildt - nok det vildeste siden stormen i 2005, siger Tinna Andersen, souschef Himmerland forsikring.

Allerede ved middagstid havde Himmerland forsikring taget imod 200 anmeldelser - og de fortsatte i en lind strøm hele dagen.

Skaderne fordeler sig med sammenstyrtede tage på landbrugsbygninger til enkelte tagsten og småskader.

Nordjylland står skønsmæssigt for halvdelen af alle stormskader i landet, og derfor forventer Himmerland forsikring at se mange flere de næste dage.

- Vi er klar ved telefonerne så længe folk ringer - så skal vi nok sørge for, at der kommer en taksator ud, siger Tinna Andersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland