Tre år efter konkurs: Tidligere ansatte hos Kærkommen mangler stadig løn

02:19

To år efter konkurs har de ansatte fortsat ikke fået deres løn

Tidligere ansatte i det private plejefirma Kærkommen har næsten tre år efter konkursen stadig penge til gode.

Det er næsten tre år siden, det private plejefirma Kærkommen gik konkurs, en konkurs som bragte flere af de tidligere ansatte i en økonomisk klemme. Ingen var nemlig klar til at udbetale den manglende løn til de tidligere ansatte. Og sådan er situationen fortsat. For man kan blive enige om, hvem der skal betale.

Er det Aalborg og Hjørring kommuner, to af de kommuner, der benyttede det private firma som leverandør til pleje, eller Lønmodtagernes Garantifond, der hænger på regningen, ja, det er ikke enighed om. 

Der kom ikke en krone, jeg stod der uden nogen løn

Thor Oppenhagen Christensen, tidligere ansat hos Kærkommen

Striden er endt i jura – og først til september kommer sagen for retten, når Vestre Landsret i Viborg skal se på den omfattende og årelange strid.

 

Læs også Bestyrelsesmedlem tror ikke på Kærkommens fremtid

En af dem, der er kommet i økonomisk klemme, er Thor Oppenhagen Christensen, Aalborg. Han har omkring 35.000 kroner til gode i løn efter ansættelse hos Kærkommen.

- Der kom ikke en krone, jeg stod der uden nogen løn, siger Thor Oppenhagen Christensen og tilføjer:

Jeg har helt mistet troen på systemet.

Kærkommen havde ved konkursen aftaler i Hjørring, Brønderslev, Aalborg, København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby Taarbæk og Værløse. I nogle af kommunerne ville Lønmodtagernes Garantifond godt betale de ansattes løn, efter plejefirmaet Kærkommen gik konkurs, men ikke i Aalborg og Hjørring.

Det skyldes, at Lønmodtagernes Garantifond mener, at Hjørring og Aalborg kommuner foretog en såkaldt virksomhedsoverdragelse, da man her umiddelbart efter konkursen ansatte de tidligere Kærkommen-medarbejdere. Derfor mener Lønmodtagernes Garantifond, at det er kommunerne, der skal betale.

Læs også Plejefirmaet Kærkommen afvikler virksomheden

Aalborg og Hjørring kommuner er dog både overraskede og forbløffede over den meddelelse – og absolut ikke enige. De mener i stedet, at de ansatte de tidligere medarbejdere hos Kærkommen under normale ansættelsesforhold. Det er derfor i følge Aalborg Kommune 'naturligt, at et antal af disse medarbejdere tidligere havde været ansat ved Kærkommen'.

Der er så altså ingen, der vil påtage sig at betale de tidligere Kærkommen ansattes løn.

Læs også Hjemmeplejefirma overtager 400 borgere

Sagen vakte allerede tilbage i sommeren 2015 stor politisk interesse også på den landspolitiske scene. Såvel sundhedsministeren som beskæftigelsesministeren blev kaldt i samråd i forbindelse med konkursen i det nordjyske hjemmeplejefirma Kærkommen. Det nordjyske folketingsmedlem Bjarne Laustsen (Soc.dem.), indkaldte ministeren i sagen.

- Jeg mener, der er behov for afklaring af kommunernes, medarbejdernes og plejemodtagernes retsstilling. Det bør ikke være ret og rimeligt, at en privat konkurs kan forpligte det offentlige til at overtage dets forpligtelse uden videre. Jeg mener heller ikke, at det er rimeligt at lade de tidligere medarbejderes tilgodehavender hænge i luften. Modtagerne af plejeydelserne har også ret til betryggende vilkår, når deres leverandør ikke længere kan påtage sig arbejdet, sagde Bjarne Laustsen til TV2Nord tilbage i sommeren 2015.

Læs også Samråd om kærkommen sag

 

Også Venstres Preben Bang Henriksen, der er nordjysk folketingsmedlem, blandede sig også i debatten, og han var aldeles uforstående overfor, at Lønmodtagernes Garantifond ikke ville betale.

- Baggrunden for Lønmodtagernes Garantifond var netop, at lønmodtagerne skulle sikres mod den her situation. Jeg må sige, at hvis man kan smyge sig så hurtigt uden om ansvaret, så er der altså noget, vi skal ind og kigge på rent lovgivningsmæssigt, sagde Preben Bang Henriksen til TV2Nord i juni 2015.

01:32

Baggrunden for Lønmodtagernes Garantifond var netop, at lønmodtagerne skulle sikres mod den her situation. Jeg må sige, at hvis man kan smyge sig så hurtigt uden om ansvaret, så er der altså noget, vi skal ind og kigge på rent lovgivningsmæssigt, sagde Preben Bang Henriksen til TV2Nord i juni 2015.

Luk video

Og så sent som i efteråret 2017 kom regeringen med et nyt udspil til, hvordan man kan forebygge, at private hjemmeplejefirmaer går konkurs, og at ældre kommer i klemme.

For Kærkommens konkurs er langt fra den eneste af sin slags. Siden 2010 er omkring 40 private firmaer, der har indgået aftaler med kommunerne om at leverehjemmepleje, gået konkurs. Hver gang det sker, stiller det de berørte borgere, medarbejderne og kommunerne i en vanskelig situation.

Med en række konkrete initiativer vil regeringen med ældreminister Thyra Frank, innovationsminister Sophie Løhde og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll i spidsen forebygge konkurserne i ældreplejen, der skaber utryghed hos de ældre, deres pårørende og de ansatte og giver kommunerne problemer.

- Vi ved, at mange ældre er glade for selv at kunne vælge hjemmehjælp. Men det skal være et trygt valg. Det er meget ulykkeligt for både borgere og ansatte, når plejefirmaer må give op. Derfor skal vi forebygge, så godt vi kan og skulle skaden ske – at et plejefirma går konkurs – så skal alle kommuner have beredskabsplaner på plads. Det sikrer vi med ny – nødvendig – lovgivning på ældreområdet og en forbedret aftale med kommunerne om udbudsprocessen, lød det i september fra ældreminister Thyra Frank (Liberal Alliance).

For at forhindre konkurserne vil regeringen bl.a. ændre serviceloven, så kommunerne forpligtes til løbende – og mindst en gang årligt – at efterberegne deres afregningspriser. Serviceeftersynet viser nemlig, at omkring hver tredje kommune undlader at justere de kommunalt fastsatte priser, og det kan betyde, at de private firmaer, der har kontrakt med kommunerne, får en lavere pris.

Sagen om hvem, der skal betale regningen, når et udliciteret firma går konkurs, bekymrer også flere af venstrefløjspolitikerne, da den borgerlige fløj lægger op til, at kommuner og regioner skal udlicitere endnu mere. Det kan gå hen og blive en dyr regning for en kommune, lyder bekymringen blandt andet.

- Venstre forudsætter, at der kan spares mange penge på at udlicitere og privatisere endnu mere. Men erfaringerne fra Aalborg viser, at det kan blive en rigtig dyr fornøjelse for kommunerne at udlicitere kernevelfærdsopgaver til private virksomheder. Private strammer økonomien hårdt, så de kan vinde udbuddet, men ender med konkurs, fortalte det nordjyske folketingsmedlem Stine Brix fra Enhedslisten i sommeren 15.

Også det nordjyske folketingsmedlem Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet syntes mere udlicitering vil være helt forrykt.

- Når ikke engang Lønmodtagernes Garantifond vil gå ind og hjælpe de tidligere ansatte ved Kærkommen med at udbetale deres løn, så trækker det fuldstændig stikket ud for Venstres plan om øget udlicitering. Hvis vi allerede på det her niveau har problemer med at få udbetalt løn ved konkurs, hvordan skal det så ikke gå med flere udliciteringer? Det er en kæmpe bombe under kommunernes økonomi, lød det fra Rasmus Prehn til TV2Nord tilbage i juni 2015.

Lønmodtagerne er taget som gidsler

Peter Ottosen, faglig sekretær hos FOA, Aalborg

En del af de tidligere ansatte hos Kærkommen er organiseret hos fagforeningen FOA, der har været inde i sagen fra begyndelsen. FOA mener, at myndighederne begår overgreb på almindelige lønmodtagere.

- Lønmodtagerne er taget som gidsler, siger Peter Ottosen, der er faglig sekretær hos FOA i Aalborg og tilføjer:

De står der og har gjort et godt stykke arbejde og får så bare at vide, desværre I får ikke jeres løn.

Thor Oppenhagen Christensen har ventet på sine 35.000 kroner i mere end to år, og hans tillid til systemet kan efterhånden ligge på et meget lille sted.

- Jeg har mistet tilliden til systemet, ganske enkelt. Jeg tror bare, jeg må se i øjnene, at jeg har tabt mine penge, siger Thor Oppenhagen Christensen, der i dag er videre arbejdsmæssigt og er selvstændig med egen virksomhed i Aalborg.

Lønmodtagernes Garantifond har ikke ønsket at kommentere sagen overfor TV2 Nord. Sagen kommer for Landsretten til september og meget tyder på, at afgørelsen derfra ankes, således at sagen derefter skal videre til Højesteret – uanset udfaldet i Landsretten.

Flere nyheder fra TV2 Nord