Truede med kniv på Vadum Kro

[size=3]En 50-årig mand er anholdt efter han fredag aften før midnat kom ind på Vadum Kro og truede med en kniv.[/size]

Gæsterne på Vadum Kro fik sig fredag aften omkring kl. 23.30 noget af en forskrækkelse. En 50-årig mand fra lokalområdet troppede op og truede med en kniv. Krogæsterne fik i første omgang manden sendt hjem, men kort tid efter dukkede han op igen.

- Manden var beruset, og nu er han anholdt og bliver sigtet for trusler og overtrædelse af våbenloven, siger vagtchef fra Nordjyllands Politi, Poul Badsberg.

Hvad den 50-årige var utilfreds med, ved politiet ikke.


Seneste nyt

fra Nordjylland