Tuberkulosefrygt i Zoo

Statens Serumlaboratorium er ved at undersøge om, søløverne er smittede med tuberkulose. Foto: TV2/Nord Arkiv

Fodringen af søløverne i Aalborg Zoo er aflyst, og søløverne bliver kun passet af de to samme dyrepassere, som er sat i karantæne.

Mistanken om tuberkulose opstod, da den gamle han, Oscar, døde for et par måndeder siden.

Nu er Statens Seruminstitut ved at undersøge, om de andre søløver er smittede. Tuberkulose er meget smitsom mellem søløver - ligesom det kan smitte til mennesker.

Men haven har ikke set tegn på sygdom blandt hverken ansatte, søløver eller andre dyr. Alligevel har karantænen konsekvenser:

- Det er til gene, fordi vi ikke kan afsende dyr, der skulle have været afsted til andre zoologiske haver i Europa og vi har en leopard, der skulle have været til USA, siger zoolog i Aalborg Zoo, Jens Sigsgaard til TV2/Nord. 

Flere nyheder fra TV2 Nord