TV 2 og TV2 Nord dækker tv-premiere

TV2 har flyttet deres Go Aften Danmark-studie til Frederikshavn i aften, nærmere bestemt Paradiskajen. Anledning er, at det er premiereaften på den nyeste danske tv-krimi Norskov, som er filmet i Frederikshavn.

Kl. 17.25 sender Go' aften Danmark direkte fra Paradiskajen og igen kl. 18.30 er der direkte tv fra Frederikshavn på landsdækkende TV2.

TV2Nord sender også direkte fra kajen i Frederikshavn. Det sker i forbindelse med vores nyhedsudsendelse 19.30, hvor vi har sendt vært Bo Storm Madsen til den tv-krimi aktuelle nordjyske by. TV2Nord er med, når hele Nordjylland fester for Norskov. Og når klokken runder 20 så er der premieren på første afsnit af Norskov. Norskov vises på storskærm på Paradiskajen, hvor festen fortsætter med livemusik frem til klokken 21.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland