TV: International indsats mod havmiljøsvin

04:29

1 af 8

Skibsovervågning flyver ud fra flyvestation Aalborg.

SuperCepco hedder den to dage lange, intensive jagt på skibe, der forurener havet. I fly med radar og avancerede kameraer "kigger" de efter syndere, der spilder olie eller andet skidt i deres kølvand.

- Det er jo en del af overvågningen af havene, så folk ikke kaster olie ud. Det har været et stort problem før i tiden, siger systemoperatør Peter Andersen, som har det passende kaldenavn PET.

Normalt flyver det danske Challengerfly fra Air Transport Wing Aalborg på jagt efter miljøsynderne to gange om ugen i nogle timer. Men en gang om året samles en internationale styrke i en 48 timers mission.

Tyskland, Finland, Sverige, Norge og Irland har et fly med hver til jagten.

Årets SuperCepco har base i Aalborg. Mission startede tirsdag og sluttede Torsdag.

Jagten i Skagerrak og Kattegat gav ikke den store fangst.

Et enkelt dansk skib blev taget i færd med at rense vegetabilsk olie ud i havet. Derudover fandt de et brændende sejlskib, som derefter fik hjælp.

Flere nyheder fra TV2 Nord