TV2 Vejret: Nordjylland bliver ramt af store mængder sne

Foto: Per Frank Paulsen

Det er især Vendsyssel, der ifølge prognoserne kan blive ramt af snevejret.

Der har ikke været meget hvid jul over Nordjylland i december, men nu ser Vendsyssel pludselig ud til at kunne blive ramt af store mængder snevejr fra 2. juledag og frem til den 27.  december. Det skriver TV2 Vejret. 

Lørdagen i det nordjyske starter med regn, men går hen imod eftermiddagen over til slud.  Der vil gradvist blive så koldt i Vendsyssel, at man kan få ’rigtig’ sne, når temperaturen lejrer sig lige omkring frysepunktet.

Frem til søndag morgen kan man få store mængder sne i Vendsyssel. Det mest sandsynlige interval er ifølgem TV2 Vejret mellem 10 til 15 centimeter sene, og det dækker over, at nogle prognoser har mindre end 5 centimeter, mens andre har op til 20 centimeter.

Det centrale Vendsyssel omkring Sindal, Tolne Skov og Bjergby ser ud til at kunne få mest sne, mens mængderne aftager, når man bevæger sig mod syd, og grænsen mellem regn og sne kommer sandsynligvis til at gå hen over Himmerland.

 

Flere nyheder fra TV2 Nord