Ungdomsfestival i Aalborg

01:52

Foto: Nicolai Styrishave

1 af 2

Lilleskolefestivalen i Aalborg er ikke nogen almindelig festival. 8. og 9. klasseselever fra alle landets lilleskoler er samlet i Aalborg til tre dage med musik, skuespil og festivalstemning. I alt forventer arrangørerne, at langt over 1000 unge mennesker besøger golfparken.

Lilleskolefestivalen er en årligt tilbagevendende begivenhed. I år finder den sted i Golfparken i Aalborg.

- Det her er min første gang. Så jeg har ikke prøvet det før, men det er i hvert fald større, end jeg regnede med. Jeg troede ikke, at det var så stort. Men jeg tror, det bliver sjovt , forklarer Magnus Kejser, der går i 9. klasse på Friskolen i Viborg.

I alt 1.600 unge mennesker er tilmeldt festivalen. I år bliver festivalen arrangeret af Aalborg Friskole, og skolelederen forventer, at den bliver en succes.

- Planlægning kan godt være op ad bakke engang imellem, men det er nu, det er sjovt. Og det er sjovt at se de her gæster, der kommer på besøg, på trods af, at det er gråvejr. Men vi tror, det bliver solskin om lidt, fortæller Nicolai Lange.

Men mandag bragede solen ikke ligefrem igennem. På trods af det, så tager gæsterne det med vejret med ophøjet ro.

- Jeg håber selvfølgelig, at det bliver godt vejr, for det er federe i godt vejr. Men jeg tror bare, at man skal nyde det, for man kan ikke lave om på det, så vejret må man bare tage med, fortæller Magnus Kejser

På festivalen vil der både blive spillet musik og lavet skuespil - alt sammen opført af eleverne selv.

Flere nyheder fra TV2 Nord