Unge fra U-lande blaffer gennem Nordjylland

Foto: Thomas Gaardsmand

En ti dages blaffetur rundt i Danmark ender for 18 unge mennesker i Aalborg torsdag.

Hvordan ser den bæredygtige fremtid ud? Det spørgsmål har været temaet for en ti-dages blaffetur gennem Danmark.

18 unge mennesker fra Afrika, Asien, Mellemøsten og Centralamerika har i august blaffet Danmark tyndt uden en krone på lommen. Torsdag slutter turen på Aalborghus Gymnasium, hvor de mødes til en afsluttende konference om deres oplevelser i Danmark. Her vil der også blive fortalt om deres respektive hjemlande.

Fremtidsagenterne, som de unge bliver kaldt, har i ti dage kørt rundt på tomlen og sovet hos private for at møde så mange danskere som muligt.

Blaffeturen er arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke.

Flere nyheder fra TV2 Nord