Vådområder skal erstatte randzoner

Foto: Jesper Lange

En landmand fra Birkelse etablerer et stort anlæg, som han mener, kan erstatte den nye lov om randzoner.

Politikerne burde interessere sig mere for etablering af mini-vådområder end for de omtalte randzoner. Det er langt mere effektivt, lyder det fra landmændene.

Landmand Carsten Søborg fra Birkelse er i gang med at etablere et stort nyt anlæg, som skal sørge for, at der ikke sker udsivning af kvælstof i vandmiljøet fra hans marker.

80 hektar er drænet, og vandet ledes ud i et minivådområde, hvor kvælstoffet forsvinder op i luften, inden det ledes ud i en nærliggende bæk.

Hele processen overvåges af forskere fra Aarhus Universitet, og landmændene mener, at den løsning skal erstatte den nye lov om randzoner.

Flere nyheder fra TV2 Nord