Vagtmand taget for omfattende tyveri

En vagt fra Dansikring i Aalborg sidder varetægtsfængslet på anden uge, sigtet for omfattende tyverier af bl.a. fladskærme og bærbare computere.

Varerne har han haft adgang til i sin egenskab af vagt for Dansikring. Ifølge TV2/NORD's oplysninger blev manden taget på fersk gerning forrige lørdag i P-huset under Føtex i Nørresundby, mens han var i færd med at læsse sin private bil med tyvekoster.

Tyveriet i Føtex foregik ved, at manden hentede nøglerne til forretningen - og låste sig selv ind.

Manden er sigtet for adskillige indbrud og tyverier og er nu fyret fra sit job hos Dansikring.

<b>Mere om det omfattende tyveri i dagens udsendelser på TV2/NORD</b>

Har du et godt tip?