Vandløbsforening er født

Foreningen for Danske Vandløb er er et nyt samarbejde, der skal sætte fokus på, hvordan vi undgår oversvømmelser.

Regeringens planer om at stoppe oprensningen af mere end 5000 kilometer vandløb har nu fået grundejere og landmænd til at samles i en ny forening kaldet Danske Vandløb.

Foreningen mener, at det planlagte stop af oprensningen af de mange kilometer vandløb vil betyde endnu mere ødelagt landbrugsjord og endnu flere oversvømmede kældre. Derfor vil foreningen arbejde på at ændre regeringens beslutning. Og på den måde overbevise myndighederne om, at vandet skal blive der, hvor det hører til - nemlig i vandløbene.

- På trods af andre lande i Europa, for eksempel Tyskland, tolker EU's vandrammedirektiv meget mere lempeligt end Danmark, har miljøministeren valgt at overimplementere EU's retningslinjer. Danske Vandløb vil være talerør for de mange mennesker, der bliver ramt af den begrænsede vandløbsvedligeholdelse. Det er ganske almindelige mennesker, der arbejder, bor og færdes langs de danske vandløb og søer. Vi er alle afhængige af, at myndighederne passer ordentligt på vandløbene og dermed også på ejendommene langs vandet, siger Jens Myhren, der er formand for den nye forening.


Seneste nyt

fra Nordjylland