Vejpakke får smilet frem hos Ole Christensen

Ole Christensen kalder EU's planlagte vejpakke for et stort skridt i den rigtige retning.

EU Parlamenetet præsenterede onsdag den såkaldte vejpakke, der skal nedlægge rammerne for transportsektoren i Eu fremadrettet.

Vejpakken indeholder en langsigtet plan for ren, social balanceret og konkurrencedygtig transport til hele Europa, og sigter derudover at forbedre forholdene omkring ansættelse og sociale forhold for ansatte i transportsektoren.

Planerne får et smil frem hos den nordjyske EU-parlamentariker Ole Christensen (Soc.dem.), der specielt lægger mærke til det sidste af de to punkter i planerne.

Vejpakken skal nemlig være et solidt opgør med den såkaldte cabotagekørsel hvor udenlandske chauffører kan køre ture i Danmark som en del af deres ansættelse i et andet EU-land. Reglerne gør lige nu social dumping lovlig, men med vejpakken bliver der lagt op til, at udenlandske chauffører, der kører i Danmark, skal betragtes som udstationeret arbejdskraft, der skal have løn efter dansk overenskomst.

Ole Christensen kalder på sin Facebook-profil pakken for "et stort skridt i den rigtige retning i kampen mod social dumping og unfair konkurrence i vejtransporten"


Seneste nyt

fra Nordjylland