TV2 Nord

Verdensballet for 10. gang tiltrak fornemme gæster

03:05

Det er uge 29 og det betyder startskud for den helt store turistuge i Skagen. Det vrimler med store både, dyre biler og masser af mennesker, og det er nu at de erhvervsdrivende henter en stor del af årets omsætning

Gæstelisten talte både en statsminister, en racerkører, en ambassadør, en entertainer og flere godsejere, da Verdensballetten lagde vejen forbi Skagen for 10. gang.

Med lune solstrejf og Den Tilsandede Kirke som perfekt baggrund leverede en række af verdens førende balletstjerner mandag aften et imponerende show.

Det var 10. gang, Verdensballetten kom til Skagen, og igen var det lykkedes arrangørerne at tiltrække ikke så få prominente gæster.

Blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen, den franske ambassadør i Danmark, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og Frederikshavn Kommunes borgmester Birgit S. Hansen var at finde på pladsen foran scenen. Her kunne man også spotte racerkører Tom Kristensen, entertainer Eddie Skoller og sanger Bryan Rice. Desuden havde Majse og Frank Uhrenholt fra Faurskov Gods, og ejerne af både Giesegård Gods og Birkelse Gods fundet vej til Skagen.

Forestillingen ved Den Tilsandede Kirke mandag aften markerede afslutningen på Verdensballettens turné rundt i Danmark.

Billetterne til arrangementet blev sat til salg i marts og har været udsolgt i flere måneder.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord