Verdenskendt FIFA-stjerne kommer til Nordjylland

August ’Agge’ Rosenmeier er med til Danmarks største spilfestival STARCADE. Også den nordjyske CS:GO-stjerne Jacob ’Pimp’ Winneche bliver en del af festivalen.

Det bliver en sand fest for computerspilsinteresserede, når Aalborg Kongres- og Kulturcenter slår dørene op til Danmarks største gaming- og spilfestival STARCADE i august.

Nu løfter de lidt af sløret for, hvem deltagerne kommer til at kunne møde til festivalen.

Blandt andet kigger August ’Agge’ Rosenmeier forbi. Han er professionel FIFA-spiller og er en del af verdens bedste FIFA-hold i England, Hashtag United. ’Agge’ blev verdensmester i FIFA i både 2014 og 2016.

Deltagerne ved STARCADE kan spille mod ’Agge’, som også kommer til at være med i showkampe mod andre FIFA-stjerner.

- Jeg får en del sus og adrenalin af at spille på så højt niveau. Man spiller med stor intensitet og nerver, hvilket ligestiller FIFA med rigtig sport på mange parametre, siger August ’Agge’ Rosenmeier.

Også den nordjyske Counter Strike-spiller Jacob ’Pimp’ Winneche bliver en del af STARCADE. Efter at have levet i flere år som professionel spiller, lever han nu af at streame for holdet Dignitas, ligesom han også optræder som ekspert, kommentator og analytiker på store internationale CS:GO-turneringer.

TV2 Nord mødte Jacob Winneche tilbage i 2014, hvor han spillede for Copenhagen Wolves – læs mere her:


Seneste nyt

fra Nordjylland