Vesthimmerland giver fem millioner ekstra til børnene

Foto: Privatfoto.

Byrådet i Vesthimmerlands Kommune har valgt at afsætte flere penge til børn i alderen 0-5 år.

Det er børneområdet i Vesthimmerlands Kommune, der bliver opprioriteret i 2017. Pengene bliver fordelt med 4 millioner til bedre normeringer i daginstitutionerne, og den sidste million går til længere åbningstider. Den forlængede åbningstid kommer til at gælde for fire institutioner, én i hver af de store byer: Aars, Aalestrup, Farsø og Løgstør.

- Vi prioriterer fantastiske rammer for børnefamilier i Vesthimmerland, for børn er kommunens fremtid. Derfor opprioriterer vi i vores 2017-budget 0-5 års området med penge til længere åbningstider, endnu bedre faciliteter og flere hænder til vores børn, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Knud Kristensen i en pressemeddelelse.

00:21

Byrådet har netop afsat 5 millioner kroner til børne-området.

Luk video

Vesthimmerland er i front, når det kommer til at prioritere børneområdet. 41 af landets kommuner har valgt at spare på børneområdet og 36 kommuner holder udgifterne i ro i 2017.

Politikerne i Vesthimmerlands Kommune har dermed gjort plads til det gode børneliv i kommunen, siger Morten Lund, direktør for Børne- og Arbjedsmarkedsforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune:

  Foto: Vesthimmerlands Kommune

- Vi har nogle fantastiske fysiske rammer for børnene, vi har øget åbningstiderne i fire udvalgte institutioner, og så satser vi på fagligheden i dagplejen, siger han i en pressemeddelelse.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord