Voldtægt af 9-årig pige på Mors: Politiet efterlyser grå Peugeot

Arkivfoto Foto: Foto: Nils Meilvang / Scanpix

00:20

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu en grå Peugeot i forbindelse med voldtægten af en ni-årig pige på Mors den 13. juni.

1 af 2

Politiet leder efter vidner, der har set en grå Peugeot i området omkring Mors på den aften, hvor pigen blev voldtaget.

Politiets efterforskning af voldtægten af en blot 9-årig pige 13. juni har ført til, at man nu efterlyser en personbil, der formodes at have tilknytning til forbrydelsen.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser denne bil:

  • Grå personbil
     
  • Mærket Peugeot, model 207

Politiet leder efter vidner, der har set den pågældende bil onsdag den 13. juni 2018 mellem klokken 18.00 og 20.30 i området omkring Vinderup, Salling og Mors.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

Læs også Stor efterforskning ved sø: Anholdt for voldtægt af 9-årig pige

Politiet har allerede en formodet gerningsmand i sigtekornet. En 34-årig mand blev fredag 23. juni anholdt og sigtet for voldtægt af den 9-årig pige.

Politiets foreløbige efterforskning peger på, at manden har lokket den 9-årige pige ind i sin bil i Vinderup nord for Holstebro, og har kørt hende hen til et endnu uidentificeret gerningssted onsdag 13. juni mellem klokken 18 og 20.30.

Sagen fik politiet til at afspærre et område ved et pumpehus ved Legind Sø på Mors, hvor de foretog en større efterforskning. 

Forsiden lige nu