Vrå-borgere kræver forklaring

Foto: Mette Kristensen

Vrå Varmeværk skal redegøre for, hvordan den tidligere bogholder kunne svindle for knap fem millioner kroner.

Onsdag aften er der indkaldt til borgermøde i Vrå. Her skal varmeværket redegøre for sagen, hvor en 48-årig tidligere bogholder på varmeværket gennem syv år begik underslæb for næsten fem millioner kroner.

Og borgerne i Vrå forventer at få klare svar på mødet.

- Jeg forventer at få en forklaring på, hvordand er kunne gå så lang tid, inden de opdagede noget. Der må have været nogen, der har sovet i timen, enten revisorer eller bestyrelse, siger Robert Larsen fra Vrå.

Og andre er endnu mere klare i spyttet.

- Jeg forventer faktisk, at bestyrelsen går af. Det synes jeg godt, man kan stille som et krav, siger Lone Pedersen fra Vrå.

Bestyrelsesformand Ivan Larsen har forklaret, at både bestyrelse og revisorer havde fuld tillid til bogholderen. Hun fabrikerede falske papirer og fik det altid til at se ud som om at regnskaberne stemte. Derfor fattede ingen mistanke gennem de syv år, svindlen stod på.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord