TV2 Nord

Wæhler er klar igen

AaB har norske Kjetil Wæhler med i truppen til søndagens vigtige kamp mod OB. Michael Jacobsen bliver til gengæld ikke klar.

Der var masser af hemmelighedskræmmeri til AaB?s sidste træning inden det svære opgør søndag mod OB.

Assistentræner Allan Kuhn ville ikke ud med meget, men til gengæld afslørede fremmødet til træning nok lidt.

Kjetil Wæhler der har døjet med sin lyske længe, trænede med for fuld styrke:

- Jeg er klar til kampen i morgen. Jeg har trænet med holdet i dag, og jeg har ikke mærket noget til min lyske, så det er positivt, fortæller en glad og energisk Kjetil Wæhler.

Til gengæld må AaB endnu en gang undvære deres landsholdspiller Michael Jacobsen. Han døjer med foden og var slet ikke at finde på grønsværen i lørdagens sol.

Måske bliver det svært at undvære hans gode højde i feltet mod OB, specielt i dødbold situationerne. Der blev i hvert fald øvet dødboldssituationer til den store guldmedalje:

- Det er yderst vigtigt mod OB, vi har nogle ting vi skal have øvet både defensivt og offensivt, for OB gør altså tingene lidt anderledes end alle andre i dansk fodbold, i de situationer, siger assistentræner Allan Kuhn

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord