White Hawks kom ned på jorden igen

02:43

Foto: TV2/Nord

1 af 2

En drømmestart var ikke nok for Frederikshavn White Hawks i den anden DM-semifinale mod SønderjyskE. De forsvarende mestrene vandt 4-1 og udlignede dermed til 1-1 i serien.

Frederikshavn White Hawks kunne ikke følge fredagens sensationelle 2-1 sejr i Vojens op. De forsvarende mestre fra SønderjyskE vandt søndagens kamp i Frederikshavn med 4-1, og dermed har sønderjyderne igen fordelen i semifinaleserien.

Mark Larsen gav hjemmeholdet en perfekt start, da han gjorde det til 1-0 allerede efter godt fire minutters spil. White Hawks havde knap fået armene ned før SønderjyskE udlignede. 1-1 scoringen faldt nemlig blot 40 sekunder senere.

Gæsterne kom på 2-1 før 1. periode løb ud, og i 2. periodes sidste sekunder blev det 3-1 til SønderjyskE. To minutter før tid faldt kampens sidste scoring. 4-1 til SønderjyskE, som dermed har udlignet til 1-1 i semifinaleserien.

I den anden semifinale står det også 1-1 i kampe. Her vandt Herning i dag på udebane med 5-1 over Rødovre.  

Flere nyheder fra TV2 Nord