Seneste nyt

fra Nordjylland

18-årig kvinde på sygehuset efter solouheld - kørte ind i træ og blev fastklemt

Lige nu er Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi til stede på Ø Thorupvej mellem Hjallerup og Dronninglund.

Anmeldelsen kom klokken 15.13, og ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi Karsten Højrup er der tale om en 18-årig kvinde, der er kørt galt i et solouheld.

De pårørende er underrettet, oplyser han.

- Den kørte af nordlig retning på vejen, og hun ender af ukendte årsager i grøften, hvor hun ryger ind i et træ. Bilen er meget beskadiget, og hun har siddet fastklemt, fortæller Karsten Højrup og fortsætter:

- Hun er på vej til sygehuset nu, men hun har været vågen hele tiden, siger vagtchefen, som dog ikke kender hendes konkrete tilstand. 

Politiet har kørt eskorte for ambulancen til sygehuset. 

Senere har Nordjyllands Politi meldt ud på X, at hun behandles som traumepatient på skadestuen i Aalborg, og at hendes skadestilstand stadig er ukendt for dem. 

Uheldsstedet vil desuden bliver undersøgt af en bilinspektør, da bilen kørte af vejen uden nogen umiddelbart årsag. 

- Vejen på stedet er åben for trafik, men politiet er stadig på stedet og vis venligst opmærksomhed ved kørsel på stedet. Undersøgelserne på stedet vil være formentlig et par timer endnu, skriver Nordjyllands Politi videre på det sociale medie.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.


Uheld Ø thorupvej 2
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord