Seneste nyt

fra Nordjylland

60 kalve indebrændt: - Brandene virker påfaldende

En brand nord for Dronninglund kostede 60 kalve livet, da de ikke nåede at blive reddet ud i tide.

Nordjyllands Beredskab blev kaldt ud til landejendommen på Dorfvej klokken 01.54 natten til torsdag. Her havde flammerne fået så godt fat i staldbygningen, at 60 kalve indebrændte.

Der opholdt sig flere dyr i en tilstødende bygning, men dem nåede ejeren af gården selv at redde ud.

- De er blevet tilset af en dyrlæge og har det umiddelbart godt, siger vagtchef Poul Fastergaard.

Se alle billederne fra branden på Ringstedvej i Dronninglund:

Kan være påsat

Branden er de ene af to, som opstod med blot en halv times mellemrum - blot omkring seks kilometer fra hinanden.

En anden brand var opstået klokken 01.24 på Ringstedvej. Her var der gået ild i en lade med bigballer - dog uden fare for hverken mennesker eller dyr.

VIDEO: Se billederne fra branden på Ringstedvej i Dronninglund:

VIDEO: Jan Pedersen

Fordi brandene er opstået i samme område og tidsrum, mistænker Nordjyllands Politi, at brandene kan være påsat.

- Det virker lidt mærkeligt og ret påfaldende, at brandene opstår så tæt på hinanden. For der er heller ikke umiddelbart en tydelig årsag at se. Nu skal vores tekniske undersøgelser vise, om der er en forbindelse mellem dem, fortæller vagtchef Poul Fastergaard.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.