Seneste nyt

fra Nordjylland

40 procent af fædre tager barsel

Torsdag var en "meget, meget stor dag for ligestillingen".

Sådan siger ligestillingsminister Marie Bjerre (V) til TV 2 efter offentliggørelsen af nye tal, der viser, at 40 procent flere fædre tager barsel efter vedtagelsen af øremærket barsel til mænd.

Den nordjyske minister ser nemlig udviklingen som et bevis på, at mænd har fået lettere ved at bede om barsel på arbejdspladsen, og at kvinders karrieremuligheder samtidig er blevet styrket.

- Vi ved, at før barsel blev øremærket til mænd, ville mænd gerne have haft mere barsel. Det sagde 40 procent dengang, men det kunne være lidt svært at bede om, fordi der ikke var en forventning til, at mænd tog barsel, siger Marie Bjerre og fortsætter:

- Der var til gengæld en forventning fra arbejdsgiveren om, at kvinden tog den fulde barsel. Derfor var der et ulige syn på mænd og kvinder.

Læs mere her.