Legeplads blev til svømmepøl: Regnvejr spredte stor glæde
Foto: Børnehaven Lærkereden - Idrætsbørnehaven i Brønderslev
Oversvømmelsen på legepladsen gav anledning til snak om dyrene, som lever i vandet. Så ved man, der er faldet meget regn.
Mens mange nok bandede og svovlede over de kraftige regnbyger, som tirsdag morgen ramte Nordjylland, så har de mange mængder vand været et stort hit hos andre.
I børnehaven Lærkereden i Brønderslev, er der nemlig faldet så meget vand, at den tilhørende legeplads er helt oversvømmet, og det har altså givet anledning til leg blandt børnene.
- De er helt vilde med at kan lege arbejdsmænd, der flytter kloakvand til nogle rør, som de selv har lavet, og så er de glade for at bruge vandet til kager og som ingredienser deri, fortæller Rose Schäfer, der er pædagog i børnehaven.
- De siger selv, at de er i vandland og badeland, så vi laver sjov med, at de skal have badetøj på, griner hun.
Se flere billeder længere nede i artiklen:
Også faglighed i regnvejret
Regnvejret og oversvømmelsen bruges også til lære børnene noget.
- Vi snakker om, hvilke dyr der lever i vandet, men fortæller også, at de nok ikke er der. Børnene spørger jo ind til, om der kunne svømme hajer gennem kloarken og komme op, fortæller Rose Schäfer.
Og selvom de store mængder vand kan gøre børnene våde og beskidte, så er det altså ikke et problem for børnehaven.
- De er gode til selv at få det våde tøj af og komme det i en pose og hænge det i garderoben, fortæller Rose Schäfer.
Se billederne herunder: