49-årig fra Brønderslev sigtet for voldtægt af mindreårig

En 49-årig mand er sigtet for voldtægt, vold og blufærdighedskrænkelse af mindreårige.

Manden, der bor i Brønderslev Kommune, blev torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre.

Han er sigtet for flere forhold af voldtægt og vold mod mindreårige – efter den såkaldte paragraf 216.

quote I voldtægtssager begynder ’uret’ først at tikke, når den forurettede bliver 18 år, og først her kan sagen begynde at blive for gammel.

Peter Skovbak Pedersen, politikommissær, Nordjyllands Politi

Forbrydelser, som alle foregik for omkring 10 år siden, men som først nu er blevet anmeldt af ofrene.

Overgrebene fandt sted på to forskellige adresser i Brønderslev Kommune. De skete over en kortere periode.

Ifølge sigtelsen har den 49-årige begået voldtægt og blufærdighedskrænkelse mod en mindreårig og for at yde vold mod en anden mindreårig.

Ifølge Nordjyllands Politi er anklagerne endnu ikke forældede, selv om de lægger 10 år tilbage i tiden.

- I voldtægtssager begynder ’uret’ først at tikke, når den forurettede bliver 18 år, og først her kan sagen begynde at blive for gammel, oplyser politikommissær Peter Skovbak Pedersen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland