Efterlyst mor og baby fundet

Nyfødt baby fundet i god behold efter flere ugers efterlysning

Nordjyllands Politi oplyser her til aften, at den mor og hendes nyfødte baby, der blev efterlyst 22. juni, er fundet i god behold. I sidste uge lykkedes det i første omgang politiet at komme i telefonisk kontakt med moren, og her til aften afleverede moren frivilligt drengen hos lokalpolitiet i Frederikshavn. Herefter overtog de sociale myndigheder i Brønderslev Kommune sagen, og barnet blev afleveret til en plejefamilie.

Den 30-årige mor blev efterlyst fordi Brønderslev Kommune havde besluttet, at den lille dreng, der var født 4. juni, skulle anbringes udenfor hjemmet, og kommunen vurderede på baggrund af deres kendskab til sagen, at barnet var alvorligt og akut truet på sin sundhed og udvikling, hvis ikke dette skete.

Nordjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer i sagen, men takker for de henvendelser, politiet har modtaget om moren og barnets mulige opholdssted.


Seneste nyt

fra Nordjylland