GENOPSLAG:
Chefsekretær til TV2 Nord

300317 TV2 Nord Søparken Dron
Foto: TV2 Nord

TV2 Nords chefsekretær gennem mere end 33 år takker af. Derfor søger vi nu afløseren, som både kan og vil være med til at tegne fremtidens TV2 Nord.

Vores nye chefsekretær skal nemlig indgå i tæt samarbejde med ledelsen, som består af den administrerende direktør og syv chefer. Chefsekretæren får ligeledes en vigtig opgave i forhold til samarbejdet med TV2 Nords bestyrelse. For den rigtige person byder jobbet desuden på gode muligheder for at påtage sig ansvar og udvikle ledelsesmæssige kompetencer gennem selv at drive udviklings- og projektopgaver i huset på vegne af ledelsen. Udvikling og projekter, som kommer til at forme fremtidens TV2 Nord. Sagt på en anden måde skal den helt rigtige kandidat have et udpræget servicegen og finde glæde i at assistere kolleger og organisation, men samtidig have lyst, power og evner til selv at tage roret og være med til at udvikle TV2 Nord.

I rekrutteringen kommer vi ikke blot til at lægge vægt på et godt CV og relevante erfaringer. Vi kommer i lige så høj grad til at lægge vægt på personlighed og sociale kompetencer, da det bliver helt afgørende for at få succes i jobbet.

Forventninger til ansøgere

  • Du har nogle års relevant erhvervserfaring
  • Du har menneskelig modenhed
  • Du har stærke sociale kompetencer og begår dig let og elegant blandt andre, uanset hvem de er
  • Du har næse for at administrere, arbejde systematisk og har altid styr på dine ting – og på andres!
  • Du har erfaring med at stå i spidsen for egne projekter på din arbejdsplads
  • Du er proaktiv, ser behov og muligheder før de opstår – og handler på det
  • Uddannelsesmæssigt har du måske noget økonomi, administration og/eller kommunikation i bagagen
  • Erfaring med kommunikation i en virksomhed vil være en fordel


Funktioner og opgaver

  • Sekretær, støtte, sparingspartner og forlænget arm for TV2 Nords ledelse
  • Sekretærfunktion i forhold til TV2 Nords bestyrelse
  • PA-opgaver for virksomhedens administrerende direktør
  • Kommunikation (internt)
  • Diverse administrationsopgaver
  • Planlægning og booking i forbindelse med møder og rejser


Hvem er vi

TV2 Nord er et moderne mediehus, og det er vores mål at være nordjydernes foretrukne nyhedsmedie på web, tv og på de sociale medier. Mediehuset ligger i naturskønne omgivelser i Aabybro, og vi har desuden lokalredaktioner i Frederikshavn, Aalborg og Hobro.

Vi vil fortælle de bedste nordjyske historier til alle TV2 Nords platforme og værner om en høj journalistisk troværdighed. På TV2 Nord laver vi historier med levende billeder, og den gode historie er altafgørende. Vi stiller høje krav til den journalistiske kvalitet af de historier, vi vælger at fortælle, hvad enten det er til vores hjemmeside, Facebook, Instagram, YouTube eller til vores nyhedsudsendelser på tv.

Vores grundholdning er, at det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Det er vigtigt for os at vise respekt og åbenhed i tilgangen til vores omgivelser og hinanden. Samtidig er vi stolte af vores arbejdsplads og det arbejde, vi i fællesskab løfter hver dag.

Send din ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte admin.direktør Mikael Justesen: 20730519 eller chefredaktør, HR & Strategi, Tino Pedersen: 30783051.

Send din ansøgning på mail til: job@tv2nord.dk

Ansøgningsfristen er onsdag 12. oktober kl. 12. Vi forventer at holde den første runde af samtaler i uge 41.

TV2 Nord er med sine cirka 100 ansatte et af otte regionale TV2-mediehuse i Danmark. Vi producerer fire regionale nyhedsudsendelser på tv hver dag og udkommer døgnet rundt med indhold på www.tv2nord.dk, Facebook, Instagram og YouTube. Vi har desuden vores egen tv-kanal, TV2 Nord Salto, hvor vi døgnet rundt bringer nyheder, serier, magasinprogrammer, events og sender live fra de store begivenheder. Vi er nyhedscenter for TV2 og leverer dagligt nyheder, levende billeder og live-opdatering til TV2, TV2 News mm. Vi producerer desuden programmer og serier til os selv og TV2.