Flere unge skal se på Skagens-kunst

Kunstmuseet i Skagen har fået en lille million kroner til et projekt, der ved hjælp af historien om de unge Skagensmalere skal tiltrække yngre besøgende.

Skagens Museum vil bruge den unge koloni af malere, der udgør hele grundlaget for Skagens særlige status i historien som kunstnerby, til at tiltrække nye, yngre gæster.

Museet har fået 985.000 kroner fra Kulturministeriet til et projekt, der i samarbejde med unge skal udvikle nye formidlingsmetoder, der kan gøre samlingen af Skagensmalernes værker attraktive for unge i alderen 18 til 27 år. 

- Det er jo en del af vores værdigrundlag, da det griber helt tilbage i historien, hvor en gruppe unge, kreative kunstnere skabte Skagen-kolonien, fortæller museumsinspektør Lisette Vind Ebbesen i denne video:

De 18-27 årige udgør i øjeblikket blot to procent af Skagens Museums besøgende. 


Seneste nyt

fra Nordjylland