Høgene fik revanche i Esbjerg

Torsdag måtte Frederikshavn White Hawks se sig slået af Esbjerg i egen rede. Søndag kunne frederikshavnerne så rejse hjem fra netop Esbjerg med en komfortabel sejr.

Søndagens helt store pointsluger blev Steffen Frank, der med tre mål og en assist var stærkt medvirkende til høgenes 6-2 sejr på udebane.

Det var ellers Esbjerg der kom foran tidligt i kampen. Men kort tid efter satte Steffen Frank sin første træffer ind. Det blev 3-1 til White Hawks inden første periode var slut.

10 minutter inde i anden periode var Steffen Frank på pletten igen og kunne bringe frederikshavnerne foran 4-1.

Det lykkedes esbjergenserne at få reduceret til 4-2 i slutningen af perioden.

Med to mål i tredje periode lukkede høgene effektivt kampen og ånder fortsat lokalrivalerne fra Aalborg Pirates i nakken i kampen om førstepladsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland