Målorgie i SønderjyskE: White Hawks taber efter forlænget spilletid
Foto: Rene Schutze / Ritzau Scanpix
Efter at have været foran store dele af kampen, tabte Frederikshavn White Hawks knebent til SønderjyskE.
Der var gang i målscoringen, da Metal-Ligaens nummer to og nummer tre søndag eftermiddag mødtes i SønderjyskE.
Frederikshavn White Hawks lå inden kampen på tredjepladsen, mens SønderjyskE lå på andenpladsen med otte point mere. Toopgøret endte med en 6-5 sejr til SønderjyskE. En sejr, der kom i hus efter forlænget spilletid.
White Hawks kom bedst fra start i kampen, da de i første periode bragte sig foran med 0-1. Den stilling holdt perioden ud.
I anden periode blev der for alvor åbnet op for målscoringen. Begge hold nettede to gange, så stillingen ved afslutningen af anden periode var 2-3.
Tredje periode var begge holds offensiv også brændvarme. Begge hold kom igen på tavlen to gange, så stillingen var 4-5. Kort inden perioden var slut, udlignede SønderjyskE dog, og de tvang derfor kampen ud i overtid.
Og så afgjorde de ellers kampen. Den ekstra spilletid havde kun været i gang i 22 sekunder, da SønderjyskE scorede til 6-4 og tog det ekstra point med sig omklædningsrummet.
Efter kampen holder Frederikshavn White Hawks fortsat fast i Metal-Ligaens tredjeplads. Her har de tre point ned til Aalborg Pirates på fjerdepladsen.