Seneste nyt

fra Nordjylland

McDonalds-butik udsat for indbrud

Indbruddet blev begået uden for fastfood-butikkens åbningstid.

I nat mellem klokken 02.00 og 06.00 fik McDonalds på Hjørringvej i Frederikshavn besøg af ubudne gæster. 

Fra morgenstunden stod det nemlig klart, at der var blevet knust en rude ind til butikken.

Vi ved, der er videoovervågning deroppe, så vi skal naturligvis have det kigget igennem og undersøgt sagen nærmere, siger politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politis lokale afdeling i Frederikshavn.

Ifølge politikommissæren stjal tyven en indsamlingsbøtte, der indeholdt et mindre kontantbeløb.