Laurids Rohde havde arbejdet på slagteriet i en menneskealder og kalder det verdens bedste arbejdsplads. 

I dag når han tager til Sæby, kører han udenom de tomme slagteribygninger.

- Jeg kan ikke køre forbi, det er for vemodigt, siger Laurids Rohde, der i dag er 62 år.

Trist med tomme bygninger

Marianne Kristensen kører hver dag forbi sin tidligere arbejdsplads midt i Sæby. 

Hun bliver berørt af at se, at alt nu står stille og er mennesketomt der, hvor byen igennem generationer havde sin største arbejdsplads.

- Det er trist at se, når man tænker på alle de mennesker, der arbejdede derinde, siger 62-årige Marianne Kristensen, som igennem flere år var en fast del af det særlige slagteriarbejder-team på hele 800 ansatte.

Andreas Tsangaratos er 21 år og arbejdede på slagteriet i Sæby i bare halvandet år, men han nåede at opleve det gode sammenhold og kammeratskab, der var på slagteriet.

- Jeg savner de gode kolleger og den stemning, der var, lyder det fra ham.

Tre tidligere kolleger ud af 800

De tre er blandt de 800 slagteriarbejdere, der mistede jobbet sidste år, da Danish Crown pludselig meddelte, at Sæbys største arbejdsplads, slagteriet skulle lukke

Gennem mere end 100 år havde der været slagteri i byen, og hver uge blev der slagtet knap 50.000 grise på landets tredjestørste slagteri.

20. april 2023 kom beskeden, som mange havde frygtet, men ingen turde tro nogensinde ville blive en realitet; antallet af slagtesvin var gennem længere tid væsentligt reduceret, og Danish Crown skred til handling og sendte chokbølger gennem hele Nordjylland.  Slagteriet i Sæby skulle lukke i løbet af sommeren.

En rutchetur at komme igennem

Mens Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S), slagteriets fabrikschef, slagteriets tillidsmand og jobcentrene i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Aalborg kommuner forberedte sig på det værste i kølvandet på en massefyring af primært ufaglærte, så tog Marianne Kristensen, Andreas Tsangaratos og Laurids Rohde hjem hver for sig.

Andreas Tsangaratos tændte computeren og søgte efter ledige jobs, for han var lige flyttet hjemmefra og havde købt bil, så der skulle penge i kassen. 

Laurids Rohde tog hjem og malede sit plankeværk. 

Marianne Kristensen lod følelserne få frit løb hjemme.

- Det har været noget af en rutchetur at komme igennem, konstaterer Marianne Kristensen og tilføjer:

- I dag har jeg det fint. 

I nyt job via netværk

Marianne Kristensen har med sine egne ord været utrolig heldig, for hun er slet ikke gået ledig efter fyringen fra slagteriet.

- Det er klart, at jeg var nervøs, for man får de tanker, hvad kan jeg egentlig, og hvem kan bruge sådan en ældre dame som mig, siger Marianne Kristensen.

I dag er hun ansat hos firmaet Stadsing i Nørresundby. Her arbejder hun i trykkeriet, hvor hun er en del af produktionen, der står for at trykke logoer og lignende på arbejdstøj og pakke og levere det til virksomhedens erhvervskunder.

- Jeg er utrolig glad for mit arbejde. Det er spændende at prøve noget nyt, siger hun og tilføjer, at hun i tiden lige efter lukningen af slagteriet i Sæby havde en god kontakt med slagteriets tillidsmand, der igennem flere måneder hjalp med at få de fyrede slagteriarbejdere videre og matchet med nye arbejdsgivere.

- Jeg har fået den hjælp, jeg har bedt om, men det viste sig, at det var en i mit netværk, der ringede og tippede mig om jobbet her i Stadsing, tilføjer hun.

Tilbage på skolebænken

Andreas Tsangaratos overvejede at tage imod tilbuddet fra Danish Crown om at få job på et af koncernens andre slagterier i landet, men valgte i stedet at satse på det, han egentlig igennem flere år havde drømt om; nemlig at blive mekaniker.

- Jeg har slet ikke søgt nyt job, efter slagteriet lukkede. I stedet er jeg kommet tilbage på skolebænken og er begyndt på uddannelsen til mekaniker på EUC Nord, fortæller han.

Han erkender, at det er en helt anden hverdag med skole, lektier og praktikforløb, han nu har, og det er hårdt på en helt anden måde end arbejdet på slagteriet.

- Også økonomisk er det lidt stramt, når nu jeg har været vant til at tjene penge, der er ikke meget tilbage sidst på måneden, siger han og tilføjer:

- Nu tog jeg chancen, da slagteriet lukkede og går efter at tage en uddannelse og blive en god mekaniker og komme til at arbejde med det, jeg gerne vil resten af livet. 

Savner et fast job

Laurids Rohde er i dag tilknyttet et vikarbureau, og lige nu har han et fast vikariat på en produktionsvirksomhed i Brønderslev. 

Det er et job, han er glad for, men han ved, at jobbet blot er i en tidsbegrænset periode.

- Jeg savner et fast job, siger han og tilføjer:

- Jeg skal nok komme videre, men jeg må sige, at lukningen af slagteriet har vendt op og ned på mange ting herhjemme. Jeg har jo været vant til en fast indtægt og en økonomi, som vi ikke behøvede at bekymre os så meget om, og i dag skal vi tænke os om økonomisk.

Laurids Rohde nærmer sig med sine 62 år pensionsalderen og står i en situation, som han indtil for et år siden slet ikke havde forudset. 

- Jeg havde jo regnet med, at slagteriet var en sikker arbejdsplads, når man passede sit job, og jeg havde troet, at jeg skulle pensioneres derfra - men sådan gik det ikke, siger den tidligere slagteriarbejder. 

Millioner af EU-kroner til Nordjylland

I dag er 243 af de 800 tidligere slagteriarbejdere fortsat uden job. De ledige er bosat i henholdsvis Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Aalborg kommuner. 

De fire kommuner fik tilbage i marts tildelt 23 millioner kroner fra Europa Parlamentets beskæftigelsesudvalg på baggrund af massefyringen af de ansatte på Danish Crowns slagteri i Sæby.

Pengene skal blandt andet gå til omskoling, opkvalificering og hjælp til jobsøgning og få skabt det rigtige match på arbejdsmarkedet.

Hvad der skal ske med de tidligere bygninger centralt i Sæby, er endnu uvist. Danish Crown oplyser, at de ved årsskiftet er sat til salg.