Seneste nyt

fra Nordjylland

Vicedirektør i omstridt havn fik 8,2 millioner

8,2 millioner kroner.

Så mange penge fik vicedirektør i Frederikshavn Havn, Kim Nielsen, i de 5,5 år, han var tilknyttet havnen på en konsulentaftale. 

Det fremgår af nye løntal, som Frederikshavn Havn har sendt til TV2 Nord. 

Og det er en opjustering, af det beløb, som TV2 Nord tidligere har fortalt, vicedirektøren får i løn. 

Beløbet på 6,8 millioner kroner er det beløb, som Frederikshavn Kommunes kommunaldirektør Thomas Eriksen stiller spørgsmålstegn ved, da han rejser sagen overfor havnens daværende direktør og bestyrelsesformand i efteråret 2023. Det fremgår af dokumenter, som TV2 Nord har fået aktindsigt i.

Kommunaldirektøren er blevet opmærksom på, at der i regnskabsmateriale vedrørende havneudvidelsen optræder fakturaer fra firmaet Innovasteel, som vicedriftsdirektøren ejer.

Læs mere her.